Kom gratis med
på Hospitalsjob

 

 

Web-portalen Hospitalsjob.dk giver sygehusejerne mulighed for gratis at avertere ledige stillinger.

Hospitalsjob.dk fungerer som omstillingsbordet til sygehusejernes egne webservere. Linket går direkte til den side, hvor sundhedsjobs findes opslået. Så snart en stilling er lagt ind på amtets egen computer, kan det ses via Hospitalsjob.

Arbejdsgiverne sparer høje gebyrer til jobtjenester på nettet, og jobsøgerne får én overskuelig indgang til alle hospitalsjob.

Arbejdsgiver-tilmelding til Hospitalsjob er som nævnt gratis og foregår ganske enkelt ved at sende en mail til info@hospitalsjob.dk med angivelse af adressen på den webside, der fungerer som indgang til amtets stillingsopslag på sundhedsområdet.